Leje af lokaler i Søborg Forsamlingshus

Lokaler kan lejes af foreninger og privatpersoner til enkeltarrangementer. P-pladsen er inkluderet i lejen.

Der udlejes ikke til idræts- og andre arrangementer, som ligger indenfor eller på linie med idrætsforeningens egne tilbud, og ​ikke til kommercielle aktiviteter.

Ved begravelser gælder nedenstående betingelser ikke. Her aftales udlån, rengøring, servering og betaling med Flemming Larsen. Leje af lokale til begravelse er pr 1. april 2026, 1200 kr.
Mobil 30254356, mail: flemming.larsen7@gmail.com

Der er tre lokaler til udlejning i Søborg Forsamlingshus

Mødelokalet: 25 kvadratmeter.

Lille sal: 45 kvadratmeter. Max 60 personer.

Store sal: 200 kvadratmeter. Denne er godkendt til: 150 personer ved borde.

200 stole ved teateropstilling. 350 stående.

Borde og stole indgår i leje af salene. Det aftalte antal sættes frem.

​Projektor/ lærred kan lånes efter aftale.

Der kan yderligere tilkøbes leje af

Køkkenet kan lejes til fester. Moderne køkken med alle faciliteter: Frostbox, køleskabe, kaffemaskine, gas-komfur, varmluftsovn, opvaskesektion med industriopvaskemaskine samt service og bestik til ca. 150 personer. Der betales for leje og brug af køkken.

Ved udlejning af store sal til idrætsaktiviteter/ børnefødselsdage

Rekvisitter

Der er én badmintonbane med tilhørende net (opsætning /oprydning v/ lejer). Der er håndboldmål (disse hænges på plads m. træramme ind mod væggen).

Der må ikke anvendes hårde fodbolde eller pucks (til hockey), kun bløde bolde. Fjerbolde medbringes selv.

Legeting kan lejes (bolde, sjippetove, ærteposer, tøndebånd mm)

Leje af gymnastikredskaber skal i forvejen aftales med Flemming og de aftalte rekvisitter vil blive sat frem. De store måtter, der står i salen, må kun benyttes efter aftale.

Der må kun anvendes indendørs sko med lyse såler i salen.

Kun indendørs rene rulleskøjter med lyse gummihjul må benyttes i salen (rulleskøjter kan lejes)

Brug af omklædningsrum aftales i forvejen.

Alt skal afleveres i samme stand efter brug. Evt. skader betales.

Særlige vilkår for musik af hensyn til forsamlingshusets naboer

Husets døre og vinduer skal holdes lukkede efter kl. 24:00. Det indskærpes, at musik afspilles, så dæmpet, at naboer ikke generes.
Lejer skal drage omsorg for at dette overholdes – i modsat fald kan festen opløses.

Rene ungdomsfester udlejes Søborg Forsamlingshus ikke til.
Søborg Forsamlingshus forlades senest klokken 3:00. Fester skal slutte senest kl. 2:00.

I kontrakten skal følgende aftaler indgå/ aftales på forhånd:

  • Grillstegning og/ eller anden madlavning udendørs.
  • Overnatning ved Søborg Forsamlingshus.
  • Ophold på P-pladsen, eller afholdelse af fest udendørs.
  • Brug af græsarealer bag huset. Motorkørsel på græsarealer må ikke forekomme.
  • Brug af omklædningsrum. Man sørger efterfølgende for at slukke brusere, for udluftning, at lukke vinduer, samt oprydning, også på toiletter.
  • Al oprydning efter brug på alle anvendte områder er lejers ansvar.
  • Al korrekt sortering af affald er lejers ansvar.

Navigation

Følg med på Facebook

Få nyheder fra os direkte på din Facebook. Her opdaterer vi jævnligt med informationer om aktiviteter, arrangementer og meget andet!

Besøg vores Facebook

Skriv til os

+45 30 25 43 56