Faciliteter
Søborg Forsamlingshus bruges hovedsageligt til de forskellige afdelingers aktiviteter, men Søborg Privatskole, som ligger overfor, har også glæde af lokalerne i skoletiden. Andre foreninger som f.eks. DGI lejer sig også ind, og foreningen Søborgs Venner har en del aftenarrangementer med f.eks. musik og spisning i Huset.

Søborg Forsamlingshus benyttes også flittigt til private fester, hvor Forsamlingshuset har et særdeles godt ry. Forsamlingshuset har flere forskellige lokaler i forskellige størrelser, så der er næsten altid et, der passer.

Hvis man ønsker at holde fest i Forsamlingshuset, kan man kontakte værtsparret Grethe og Lars, Bygaden 7, Søborg, 3250 Gilleleje - tlf. 48 39 18 32.

Se regler for lån og leje af Søborg Forsamlingshus her.